Slå adgang med tegn til/fra

Veteran- og pårørendepolitik

Her kan du se Fredericia Kommunes Veteran- og pårørendepolitik, som byrådet godkendte i januar 2021

Fredericia er en by med lang tradition for et godt og tæt samarbejde med sin garnison og sine soldater.

Samarbejdet kan dateres helt tilbage til år 1650, hvor byen blev grundlagt som fæstningsby.

Den militære tilstedeværelse har således altid været synlig for byens borgere.

Fredericia Kommune vil med veteran- og pårørende-politikken synliggøre og styrke den lokale veteran- indsats og sætte retning for en koordineret og helhedsorienteret indsats i kommunen.

Det er ikke alene de udsendte, der påvirkes af en udsendelse. Ægtefæller, børn, forældre og andre pårørende bliver også påvirkede både før, under og efter udsendelsen.

De pårørende (”hjemmefronten”) har en altafgørende betydning for veteranen før, under og efter udsendelsen.

De fleste veteraner oplever at vende hjem efter deres udsendelse styrkede og berigede med nye kompetencer. En mindre del af veteranerne samt deres pårørende har imidlertid behov for særlig hjælp og støtte til håndtering af deres psykiske/fysiske skader samt sociale udfordringer som følge af udsendelsen.

Politikken tager afsæt i Danmarks officielle veteran-politik og indeholder følgende hovedområder: Anerkendelse, viden, pårørende samt koordinering og udvikling.

Du kan læse hele veteran- og pårørendepolitikken under Bilag

Bilag