Slå adgang med tegn til/fra

Personalepolitik for Fredericia - Fremtidens arbejdsplads

Fredericia er en kommune, der sætter nye standarder. En kommune, der ikke er til at komme udenom og en kommune med høje ambitioner. Vi vil være en af Danmarks bedste arbejdspladser, og vi vil skabe effektfulde løsninger med udgangspunkt i borgernes behov.

I Fredericia Kommune står vi – som i resten af landets kommuner - overfor en af velfærdssamfundets helt store udfordringer. Nemlig at skaffe mennesker nok. Derfor er det afgørende at skabe en attraktiv arbejdsplads, så vi både kan tilknytte vores mange kompetente og handlekraftige medarbejdere og ledere og sikre, at vi kan tiltrække endnu flere dygtige kollegaer. For vi er afhængige af arbejdskraften – både nu og i fremtiden. Derfor skal vi værne om vores arbejdsmiljø og fortsat have fokus på at tilknytte, udvikle og tiltrække dygtige og kvalificerede medarbejdere og ledere. Vi er ambitiøse på vores organisations vegne, og barren er sat højt for, hvad vi som fremtidens kommunale arbejdsplads tilbyder og forventer af vores ansatte.

Fredericia Kommunes personalepolitik indeholder fire fokusområder, der sammen skal sætte en fælles retning for, hvordan vi arbejder for, at Fredericia Kommune bliver fremtidens arbejdsplads:

  • Et fleksibelt arbejdsliv
  • Et sundt arbejdsliv
  • En udviklende arbejdsplads
  • En ansvarlig arbejdsplads

Personalepolitikken er det fundament, der skal kendetegne Fredericia Kommune som arbejdsplads og værdiskabende organisation. Den er grundstenene for vores fælles arbejdsplads og skal sammen med vores ledelses- og medarbejdergrundlag skabe grundlaget for en fælles identitet, der skal bidrage til et stærkt arbejdsmiljø på tværs af organisationen.

Fredericia Kommunes nye personalepolitik bygger dermed videre på de tre pejlemærker fra vores fælles ledelses- og medarbejdergrundlag:

  • Vi gør det for Fredericia
  • Vi gør det i fællesskab
  • Vi gør det ordentligt

Det er vores ønske og ambition, at personalepolitikken skal ud at leve og blive kendt og brugt i hele organisationen. Det sker, når vi i fællesskab i MED-organisationen, afdelingerne og ledelsesstrengen arbejder med de personalepolitiske fokusområder og aktivt omsætter dem til lokale initiativer inden for personalepolitikkens rammer. Derfor har det også været helt naturligt, at personalepolitikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem medarbejder- og ledelsesrepræsentanter på tværs af kommunen. For kun sammen kan vi skabe FREDERICIA – FREMTIDENS ARBEJDSPLADS.

Du kan se hele personalepolitikken her:

PDF ikon personalepolitik_for_fredericia_kommune_-_fremtidens_arbejdsplads.pdf