Slå adgang med tegn til/fra

Pædagogisk assistentelev

Uddannelsen til Pædagogisk assistent er for dig, der vil arbejde med børn, unge eller voksne med særlige behov.

OM DIN UDDANNELSE

Med uddannelsen til pædagogisk assistent kan du arbejde med børn, unge og voksne inden for det almindelige pædagogiske område. 

Som pædagogisk assistent bruger du din person og faglige færdigheder i det pædagogiske arbejde med at støtte og vejlede børn, unge og voksne i deres udvikling.

I Fredericia Kommune uddanner vi PAU-elever i daginstitutioner samt i SFO, skoler og fritids- og ungdomsklubber. Som 1. årselev er man i en daginstitution, og som 2. årselev kan man komme i oplæring enten i en SFO, på en skole eller i en fritids- og ungdomsklub. Vi har således ingen oplæring af PAU-elever på specialområdet. 

Skoleforløb foregår på SOSU-skolen i Fredericia. 


Som uddannet pædagogisk assistent kan du få arbejde i:

  • Dagplejen
  • Daginstitutioner
  • Skoler
  • SFO
  • Fritids- og ungdomsklubber
  • Bo - og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse
  • Borgers eget hjem

PAU kan bistå pædagogen i arbejde med f.eks. lære- og handleplaner, sproglig udvikling og stimulation og specialpædagogiske opgaver.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en SOSU-skole og varer 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem oplæringsperioder og skoleforløb.

Hovedforløbet varer 2 år og 1½ måned. Efterfølgende er der muligheder for at videreuddanne dig via kvote 2 til f.eks.:

  • Pædagog
  • Psykomotorisk terapeut
  • Katastrofe- og risikomanager
  • Socialrådgiver

Fag

På  uddannelsen har du uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfag og valgfrie specialefag. Undervisningen opdelt i temaer af forskellig varighed. 

De uddannelsesspecifikke fag er:

  • Pædagogik
  • Psykologi i den pædagogiske praksis
  • Kommunikation i den pædagogiske praksis
  • Sundhed i den pædagogiske praksis
  • Bevægelse og idræt
  • Natur og udeliv
  • Digital kultur
  • Kulturelle udtryksformer og aktiviteter i den pædagogiske praksis
  • Arbejdsmiljø og ergonomi

 

 

Adgangskrav til hovedforløb

For at du kan blive optaget på uddannelsens hovedforløb, skal du have bestået Grundforløb 2 eller have mindst 2 års relevant erhvervserfaring hvis du er over 25 år.
Du skal have bestået:

  • Dansk på D-niveau
  • Samfundsfag på E-niveau 
  • Idræt på F-niveau 
  • Psykologi på F-niveau

Det er et krav, at du både har bestået kursus i elementær brandbekæmpelse samt et førstehjælpsbevis på mellemniveau. - Såfremt du har taget grundforløb 2, har du derigennem bestået elementær brandbekæmpelse og fået et førstehjælpsbevis på mellemniveau.

Der bliver  tilrettelagt et særligt uddannelsesforløb til dig, der er over 25 år.
Se mere information på skolens hjemmeside på www.sosufvh.dk.

Du kan søge én gang årligt, hvor der er uddannelsesstart i august. Stillingsannoncen bliver publiceret i februar-måned.

Du er velkommen til at oprette en jobagent på Opret jobagent, på Fredericia Kommunes hjemmeside. Herefter modtager du automatisk en mail, når vi søger efter pædagogiske assistentelever. 

Sådan søger du ansættelse til PAU-uddannelsen

Det er Fredericia Kommune der ansætter PAU-elever. Derfor skal du søge stillingen direkte på vores hjemmeside under Ledige job.
Vi annoncerer som udgangspunkt en gang årligt, i marts. Du kan tilmelde dig en jobagent og få automatisk besked, når der lægges jobopslag ud
Klik her for at tilmelde dig.

Voksenelevløn

Hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsens start, og opfylder kriterierne for at få voksenelevløn kan du søge voksenelevløn (ca. 22.500 kr. pr. måned). Læs mere på www.sosufvh.dk
Du skal udfylde ”Arbejdsgiver erklæring m.h.p. voksenelevløn”. Dokumentet finder du længere nede under bilag. Ovennævnte dokumentation skal vedhæftes, når du går i gang med at søge stillingen som pædagogisk assistentelev, ellers vil din ansøgning ikke blive behandlet.

Godskrivning i praktikken

Hvis du opfylder kriterierne, skal du søge godskrivning for dele af praktikken. Læs mere på www.sosufvh.dk.
”Arbejdsgivererklæring m.h.p. godskrivning af praktik" skal udfyldes. Dokumentet finder du længere nede under bilag.
Ovennævnte dokumentation skal vedlægges når du går i gang med at søge stillingen som pædagogisk assistentelev, ellers vil din ansøgning ikke blive behandlet.

Dokumenter du SKAL have klar, inden du udfylder og sender din ansøgning online:

  • Uddannelsesbeviser
  • Kursusbeviser
  • Dokumentation for evt. erhvervserfaring/fritidserfaring (Ansættelsesbevis, seneste lønseddel, udtalelser)

Hvis aktuelt:

  • Arbejdsgivererklæring m.h.p. godskrivning af praktik
  • Arbejdsgivererklæring m.h.p. voksenelevløn

Vi kan kun modtage Word eller PDF filer.

Hvis du har overstående klar, kan du gå i gang med at udfylde ansøgningen, som du finder under Ledige job.

Vi lægger bl.a. vægt på at ansøgningen er udfyldt korrekt, hvordan du præsenterer dig selv og om relevant dokumentation er vedlagt.

Vi forventer, at du:

  • Viser du har lysten til at arbejde med børn, unge og voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelser
  • Er selvstændig og fyldt med positiv energi
  • Deltager aktivt i eget uddannelsesforløb
  • Er imødekommende, serviceminded, har empati og situationsfornemmelse

Vi tilbyder:

  • En spændende uddannelse, der veksler mellem teori og praktik
  • To forskellige praktikpladser
  • En praktikvejleder, der planlægger praktikforløbet sammen med dig
  • Godtgørelse af transportudgifter til skoleperioder, hvis du har over 10 km til skolen
  • Løn under hele uddannelsen
  • Afvikling af ferie følger uddannelsens turnusplan

Bilag

Om din oplæring

Du er garanteret en læreplads, når du er kommet ind på den pædagogiske assistentuddannelse.
Der er 2 oplæringsperioder. Oplæring 1 foregår i daginstitutionerne, og oplæring 2 vil enten foregå i en SFO, en skole eller evt. i en klub.

Der kan være mulighed for at komme i oplæring i udlandet, i en måned i løbet uddannelsen.

Du får løn under hele uddannelsen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation FOA.

Når du starter i oplæring 1 starter din prøvetid også. Prøvetiden er 3 måneder.

Både i 1. og 2. oplæring er der mål der skal nås, for at få praktikken godkendt. Målene er enslydende i løbet af hele uddannelsen, men i oplæring 2 skal alle mål være nået på avanceret niveau.
Som PAU-elev i Fredericia Kommune får du din personlige vejleder, som sammen med dig, er med til at sikre at du bliver udfordret på den praktiske del af uddannelsen. Du får stillet rammerne til rådighed - men du skal selv være med til at udfylde dem!

Uddannelsen er berammet til 37 timer ugentlig, og det er gældende for såvel skoleperioder som oplæringsperioder.
Din ugentlig arbejdstid kan være på færre timer, fordi du også skal regne med at deltage i møder uden for alm. dagvagt.

Hvor meget ferie du har kan du se på uddannelsens skole- og oplæringsplan, som du kan finde på skolens hjemmeside Skole- og oplæringsplan

 
Før oplæringsperioderne:
Du er medansvarlig for at kontakte oplæringsstedet og aftale mødetid- og sted for første arbejdsdag forud for oplæringsperioderne, af hensyn til stedets planlægning af oplæringen.
 
Ved slutningen af hver oplæringsperiode skal der foreligge en Erklæring om oplæring, der bedømmes "godkendt/ikke-godkendt". Den sidste oplæringsperiode skal bestås. Det er dig og din vejleder, der udfylder erklæringen.
Det er din vejleder der afgør om du har bestået oplæringen. Vurderes erklæringen ikke-godkendt i din afsluttende oplæring, kan der blive tale om en forlængelse af oplæringsperioden, såfremt der er begrundede perspektiver i dette. Skolen vil her blive inddraget.

G-dage - dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver

G-dage er en betegnelse for den godtgørelse, din arbejdsgiver skal betale til dig på op til de 3 førstkommende ledighedsdage, efter du er stoppet på dit arbejde, når du er medlem af en a-kasse.

Hvis din arbejdsgiver tilbyder dig fortsat beskæftigelse, efter du er stoppet, skal arbejdsgiveren ikke betale G-dage, hvis du afslår tilbuddet.

Skemaet som skal afleveres til Team Grunduddannelser finder du under bilag.

Bilag