Slå adgang med tegn til/fra

IT-supporterelev

Om din uddannelse
Uddannelsen til IT-supporter er en erhvervsuddannelse (EUD) og tager 2 år. Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvilket vil sige, at den veksler mellem skoleophold og praktikophold.
Hvis du er interesseret i at se hvad du ca. vil få i løn under din uddannelse kan du se det her.

Som IT-supporter arbejder du med virksomhedens IT-systemer, både hardware og software. IT-systemerne omfatter computere og andet udstyr, som printere, scannere mm.
Under ledige stillinger kan du se om vi søger elever.

Om din praktik
Som IT-supportelev hos Fredericia Kommune bliver du en del af IT-afdelingen, og de daglige arbejdsopgaver er bl.a. at modtage, registrere, kvalificere og behandle alle typer henvendelser til vores Helpdesk 7913. Man kommer til at yde telefonisk og fysisk support til vore brugere, således de hurtigt kommer videre i deres hverdag. Hertil kommer der klargøring, installation, fejlsøgning, fejlretning og support af hardware og software på Windows-baserede bærbare og stationære maskiner. Som elev arbejder man også med opsætning og fejlretning af iPad, tablet, smartphone og mobiltelefoner (Apple, Samsung og Huawei), fejlsøgning-/retning på netværk samt deltager man også i større opgaver og projekter.

De første 3 måneder i praktik regnes som prøvetid, hvor såvel elev som arbejdsgiver kan ophæve uddannelsesaftalen med dags varsel.