Uddannelsesudvalget - 06-02-2018

Referat
Dato:
Tirsdag, 6 februar, 2018 - 17:00
Hent som fil:

Punkt 3 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-02-2018

Godkendt.

Punkt 4 Introduktion til uddannelsesområdet

Sagsresumé

Uddannelsesudvalget introduceres til det uddannelsespolitiske område.

 

Materialet i dagsordenspunktet vil blive suppleret af en mundtlig præsentation på udvalgsmødet.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Den 8. maj 2017 godkendte Byrådet en uddannelsespolitik for Fredericia Kommune 2017-2021. Uddannelsespolitikken beskriver fem udviklingsspor og har som mål at skabe fundamentet for, at flere fredericianere uddanner sig mere – det gælder ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser (Bilag 1).

 

Et af de fem udviklingsspor i uddannelsespolitikken er ’Flere uddannelser i Fredericia’. En af indsatserne for at tiltrække flere uddannelser har udmøntet sig i et samarbejde med University College Lillebælt (UCL). I samarbejde med UCL er der bl.a. udviklet en særlig tilrettelagt læreruddannelse, hvor der oprettes en uddannelsesstation i Fredericia Kommune og de studerende ansættes som traniee-lærere samtidig med deres studie (Bilag 2). En anden indsats er et øget samarbejde med erhvervslivet og de faglige organisationer om at styrke Fredericias position som multimodalt transportcentrum. Der arbejdes konkret med at udbygge uddannelsesmulighederne på transport og logistikområdet (Bilag 3).

 

Det andet udviklingsspor i uddannelsespolitikken er at sikre ’flere i uddannelse og mere efteruddannelse’, herunder at flere fredericianske unge vælger den rigtige ungdomsuddannelse fra starten. I forhandlinger om Budget 2017 besluttede byrådet at afsætte yderligere 1 mio. kr. årligt til ansættelse af flere uddannelsesvejledere, og Uddannelsesudvalget har tidligere arbejdet med udmøntningen af denne investering (Bilag 4).

 

Et tredje udviklingsspor er i dialog med de unge at sikre et velfungerende og attraktivt uddannelsesmiljø, og Uddannelsesudvalget skal arbejde på ar etablere et dialogforum for unge i 10. klasse, på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. I 2016 blev der gennemført en undersøgelse af det uddannelsesmiljø, de unge i Fredericia Kommune drømmer om (Bilag 5).

 

Det fjerde udviklingsspor vedr. ’Erhvervsudvikling og iværksætteri’, og der er bl.a. i samarbejde med Business Fredericia blevet arbejdet med etableringen af et makerspace og iværksættermiljø på Bülows Kaserne (Bilag 6).

 

’Efteruddannelse og kompetenceudvikling’ er det sidste udviklingsspor i politikken, og sætter fokus på Fredericia Kommunes arbejdsgiverrolle. Dette arbejde har blandt andet ledt frem til formuleringen af en ny politisk uddannelses- og kompetenceudviklingsstrategi for kommunens medarbejdere, ledere og byrådsmedlemmer (Bilag 7).

 

Fredericia Kommune har i en samarbejdsaftale med Business Fredericia og LO Fredericia også forpligtigede sig til at gå foran som arbejdsgiver og uddanne flere elever (Bilag 8). Elev- og studieområdet i Fredericia Kommune dækker over en lang række forskellige uddannelser og opgaver (Bilag 9), og i forhandlinger om Budget 2018 besluttede byrådet at der i løbet af 2018-2019 skal ansættes i alt 100 elever og studerende ud over hvad Fredericia Kommune er forpligtigede til.

 

Slutteligt gives der et samlet overblik over hvilke uddannelser, der udbydes i Fredericia Kommune (Bilag 10).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget:

-  Tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-02-2018

Orientering taget til efterretning.

Punkt 5 Status på Bülows Kaserne

Sagsresumé

Uddannelsesudvalget gives en status på brugen af Bülows Kaserne.

 

Business Fredericia deltager under punktet, hvor de giver en status på iværksætteraktiviteter og aktiviteter på Bülows Kaserne.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Uddannelsesudvalget vedtog på udvalgsmødet d. 8. februar 2017 retningslinjerne for den midlertidige brug af Bülows Kaserne, som Politik og Kommunikation administrerer efter.

 

Retningslinjer:

 

·  Der er indrettet et afgrænset område, som stilles til rådighed for foreninger m.fl. med lovlige kommunale formål (foreningsgangen).

 

·  Der sker midlertidige udlån (vederlagsfrit) af lokalerne på Bülows Kaserne til foreninger m.fl. med lovlige kommunale formål. Foreninger m.fl. booker lokalerne på foreningsgangen fra gang-til-gang.

 

·  Der laves aftaler med øvrige, som benytter (andre) lokaler på Bülows Kaserne.

 

En række foreninger o. lign. benytter tilbagevendende lokalerne på foreningsgangen på Bülows Kaserne. Der er bl.a.: Fredericia Bueskytteklub, Garnførerne og Fredericia Sportsfiskerforening. Retningslinjerne for lån af lokalerne på foreningsgangen er vedlagt som bilag (Bilag 1). Derudover har bl.a. Danske Øl-entusiaster, Visit Fredericia og Bæredygtig Konfirmand småopbevaring.

 

Fredericia Teater gør i perioder hen over året brug af Eksercerhuset til at øve deres opsætninger. Derudover har Eksercerhuset også været brugt til EASA-konference, Byplantopmøde, og udstilling ved Fredericia Kunstforening. Der er forsat løbende henvendelse vedr. brug af eksercerhuset til diverse arrangementer.

 

Etableringen af et iværksættermiljø og Makerspace vil fremadrettet tiltrække aktører til værkstedsbygningen og vestfløjens stueplan.

 

Fordelingen af lokaler på Bülows Kaserne er vedlagt som bilag (Bilag 2).

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller

 

-  At Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-02-2018

Orientering taget til efterretning.

Punkt 6 Orientering om etablering af den forberedende grunduddannelse (FGU)

Sagsresumé

Stabschef Charlotte Walkusch giver en status på den forberedende grunduddannelse på mødet.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-02-2018

Orientering taget til efterretning.

Punkt 7 Eventuelt

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Fagafdelingen indstiller