Miljø- og Teknikudvalget - 07-02-2018

Danmarks Naturfredningsforening (hovedforeningen) har besluttet at rejse en fredningssag for Treldeskovene. Formålet er at bevare og sikre områdets betydelige naturværdier m.m. På den baggrund har Danmarks Naturfredningsforening inviteret Fredericia Kommune til at være medrejser af fredningssagen. Da sikring af områdets store naturmæssige, landskabsmæssige og rekreative værdier utvivlsomt er af stor interesse for almenheden, anbefaler Teknik & Miljø, at Fredericia Kommune tager imod invitationen og derigennem samtidig sikrer kommunen den størst mulige indflydelse på indholdet af den eventuelt kommende fredning.

Sagsbeskrivelse: 

Danmarks Naturfredningsforening har med brev af 4. januar (bilag 1) informeret Fredericia Kommune om, at foreningen har besluttet at rejse en fredningssag for Treldeskovene. Danmarks Naturfredningsforening inviterer på den baggrund Fredericia Kommune til at deltage i fredningsarbejdet og blive medrejser på fredningssagen. Danmarks Naturfredningsforening oplyser i brevet, at foreningen prioriterer det højt, at Fredericia Kommune deltager aktivt i fredningssagen, samt at kommunen som medrejser på fredningsforslaget vil få medindflydelse på fredningens udformning og bestemmelser.

Danmarks Naturfredningsforening beder i brevet Fredericia Kommune om at tage stilling til invitationen senest den 1. april 2018, og oplyser, at det endelige fredningsforslag forventes udarbejdet umiddelbart herefter. Danmarks Naturfredningsforening forventer, at fredningssagen vil blive rejst ved Fredningsnævnet medio 2018.

Fakta om fredninger

Fredninger, der har været et centralt instrument i naturbeskyttelsen i Danmark siden 1917, hvor den første naturfredningslov blev vedtaget, bliver gennemført med det formål varigt at sikre værdifulde naturområder, landskaber og/eller kulturområder/kulturmiljøer. Fredninger har således til formål at sikre bevarelse og pleje af områder, som på grund af deres landskabelige, naturmæssige og/eller kulturhistoriske værdier har væsentlig betydning for almenheden.

De nuværende regler om fredninger findes i naturbeskyttelseslovens kapitel 6. En fredning kan gå på at sikre ethvert formål, som naturbeskyttelseslovens tager sigte på, dvs. beskyttelse af landskaber, dyr og planter samt deres levesteder, kulturhistorie, naturhistorie og undervisnings- og forskningsmæssige værdier. 

En fredning kan regulere drift, vedligeholdelse og pleje af de fredede arealer samt muliggøre og sætte rammerne for forbedring og genopretning af naturen. En arealfredning kan også tage sigte på at bevare kulturhistorisk værdifulde områder og miljøer. Endvidere kan formålet være at regulere offentlighedens adgang til at færdes i naturen samt at forbedre offentlighedens adgang mv.

Siden 1917 er der gennemført ca. 5000 fredninger i Danmark. Nogle dækker omfattende arealer, mens andre dækker ganske små arealer. Omkring 5 % af Danmarks areal er fredet, og der gennemføres stadig nye fredninger.

En fredning har en ekspropriationslignende karakter, idet den indebærer hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede ejendomme. Da der således lægges der begrænsninger på områdets fremtidige anvendelsesmuligheder, gives der erstatning for de indskrænkninger i ejernes og brugernes rådighed, som fredningen medfører.

Fredninger har en helt særlig myndighedsstruktur, og der er en helt særlig procedure for fredningssager. Processen i et fredningsforløb er kort beskrevet her: link

Det er muligt at opnå dispensationer fra fredninger, hvis der er tale om forhold, der ikke strider med fredningens formål.

Der er i henhold til naturbeskyttelsesloven tre parter, som har mulighed for at rejse sager om at få områder fredet: Staten (Miljø- og Fødevareministeren), kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforenings oplæg

Oplægget fra Danmarks Naturfredningsforening er overordnet at sikre skov- og naturområdet nord for Hyby Fælled til og med Trelde Næs. Der er tale om et areal på i alt ca. 640 ha.

Af de ca. 640 ha ejer Fredericia Kommune ca. 106 ha. Staten (Forsvarsministeriet) ejer ca. 10 ha. Resten er fordelt på 55 private lodsejere, hvoraf de fleste ejer under 2 ha, mens nogle få ejer arealer af betydelig større størrelse. En enkelt privat lodsejer råder over 140 ha.

Formålet med en fredning er ifølge Danmarks Naturfredningsforening:

·  At sikre og udvikle de store naturværdier, der er tilknyttet gammel løvskov

·  At medvirke til overholdelsen af Danmarks internationale traktatmæssige forpligtigelser om at beskytte og bevare naturen

·  At sikre de geologiske værdier – særligt næssets kystprofiler

·  At sikre og forbedre de rekreative interesser, herunder offentlighedens adgang

·  At revidere eksisterende fredninger

Centralt i Danmarks Naturfredningsforenings overvejelser er udlæg af ”urørt skov” langs Lillebælt og delområder (se kortet, bilag 2). ”Urørt skov” skal defineres i fredningsteksten, men Teknik & Miljøs umiddelbare tolkning er, at sigtet er, at der ikke må foregå forstlig drift/træfældning/ plantning i områderne, medmindre der er tale om fældning af farlige træer samt fjernelse af træer, som er væltet ned på skovveje o.lign. Tiltag, der øger biodiversiteten, skal normalt også være mulige. 

Fredericia Kommunes forpligtigelser, hvis områdets bliver fredet

Hvis området bliver fredet, skal Fredericia Kommune – uanset om kommunen vælger at blive medrejser af fredningssagen eller ej - afholde en del af de fredningserstatninger, som tilkendes de private lodsejere. Normalt udgår den kommunale andel 10-25 % af erstatningen. Staten udreder resten.

Danmarks Naturfredningsforening har estimeret, at fredningserstatningerne kan løbe op i 6 mio. kr. Hvis dette er korrekt, kan Fredericia Kommune forvente at få en udgift på 0,6 - 1,5 mio. kr. til erstatninger. Beløbet skal udbetales, når fredningssagen er endeligt afgjort.

Hertil kommer, at kommunen er plejemyndighed for privatejede, fredede arealer. Det er desuden kommunens opgave at føre tilsyn med de fredede arealer. Dette gælder dog ikke arealer, som ejes af Miljø- og Fødevareministeriet. På disse fører Naturstyrelsen tilsyn.

Når og hvis der afsiges en fredningskendelse for Treldeskovene, skal Fredericia Kommune udarbejde en plejeplan, der ikke afledt medfører udgifter for de private lodsejere. Der vil således fremadrettet være en endnu ukendt driftsudgift til en kommunal plejeindsats samt til tilsyn med området.

Omfanget af udgifter til pleje mv. kan der ikke siges noget om på det foreliggende grundlag, men det skal bemærkes, at kommunen i forvejen afholder sådanne udgifter på de kommunalt ejede dele af Trelde Næs.  

Fredericia Kommunes handlemuligheder

Der er to scenarier:

• Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningssagen med Fredericia Kommune som medrejser. Kommunen vil som medrejser kunne påvirke processen og indholdet af fredningsforslaget, før dette sendes til Fredningsnævnet og forelægges for de berørte lodsejere.

• Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningssagen uden kommunes medvirken. Kommunens mulighed for at influere på fredningen bliver i forbindelse med inddragelse af kommunen som myndighed og lodsejer, når Fredningsnævnet skal afgøre sagen.

Treldeskovene er det største skovområde i Fredericia Kommune. Området har en høj artsrigdom. Nogle dele af skovene er meget gamle. Området har sandsynligvis været skovbevokset siden sidste istid, hvilket er meget sjældent i Danmark. Der er i skovene registreret mange orkideer og truede arter af svampe, sommerfugle m.m. (arter, der er beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv).

Kyststrækningen er tilsvarende et geologisk unikum på grund af det plastiske ler, der danner skredzoner, hvor leret skrider ud i havet. Skredzonerne giver nogle blottede geologiske profiler, som er helt særlige for området. Kyststrækningen har stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi, og den er udpeget som Nationalt Geologisk interesseområde og Nationalt Kystområde.

Der er således ikke tvivl om, at området har særdeles stor natur- og landskabsmæssig værdi, og at det derfor bør bevares af hensyn til almenheden. Området har samtidig en meget stor rekreativ værdi for offentligheden og rummer betydelige kulturhistoriske interesser.

Sikring og udvikling af de natur- og landskabsmæssige samt rekreative værdier mv. har været et klart politisk mål for Fredericia Byråd igennem mange år. Dette er kommet til udtryk i kommuneplaner, naturplan, natur- og miljøpolitikker, naturkvalitetsplan mv. igennem tiden.

Området er i den netop vedtagne Kommuneplan 2017-2029 (gen)udpeget som et område med naturbeskyttelsesinteresser, bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø. Området indgår også i den i kommuneplanen udpegede Naturpark Lillebælt. Lige præcis hvad angår Trelde Næs, skal der dog ske en justering af naturparkafgrænsningen, jf. anden sag på dagsordenen for Miljø- og Teknikudvalgets møde.

Endelig er området i den af byrådet vedtagne naturkvalitetsplan udpeget som et særligt fokusområde.

På baggrund af disse forhold vil en fredning af området give god mening.

Det skal dog bemærkes, at behovet for yderligere/ændret regulering af indgreb, beskyttelse og benyttelse af området kan diskuteres, idet størstedelen af området er pålagt fredskovspligt og afledt heraf omfattet af skovloven. Delområder er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven (strandbeskyttelseslinjen og § 3-beskyttede naturtyper). Endelig er et delområde i forvejen fredet. De gældende reguleringer fremgår af bilag 1, kortbilag 1.

Det kommunalt ejede skovområde på Trelde Næs har stor værdi for kommunens borgere og gæster som følge af de rekreative tilbud og muligheder, der findes på stranden og i skoven samt i form af naturcentret. Samtidig har det stor brandingmæssig værdi, hvilket en fredning yderligere vil kunne understøtte.

Kommunens eget areal drives allerede som umiddelbart påtænkt af Danmarks Naturfredningsforening, jf. den naturnære driftsplan for den kommunale skov på Trelde Næs og forvaltningsplanen for de kommunale skove.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger vigtigheden af de rekreative interesser på Trelde Næs, og foreningen ser et potentiale i, at der skabes bedre adgang til de private skove for offentligheden. Dette er dog ikke nærmere konkretiseret i foreningens udspil.

Hvis Fredericia Kommune vælger at være medrejser af fredningssagen, kan kommunen få indflydelse på substansen i fredningen, hvis indhold på nuværende tidspunkt endnu fremstår uklart. Kommunen kan i den forbindelse f.eks. få indflydelse på et kommende fredningsforslags bestemmelser om:

• Urørt skov
• Drift af øvrige skovområder, herunder evt. udfasning af ikke-hjemmehørende arter
• Dræning/grøftning
• Pleje
• Naturgenopretning
• Offentlighedens adgang, herunder stier
• Andre publikumsanlæg

Kommunen vil herunder kunne få indflydelse på, om fredningen med fordel kunne omhandle andre forhold, end dem, som Danmarks Naturfredningsforening overordnet har oplistet. Det kunne f.eks. handle om mulighederne for kystsikring (evt. ud for relevante delområder) eller om sikring af mulighederne for etablering af en sammenhængende stiforbindelse fra Fredericia og igennem skovene til Trelde Næs.

Endelig kan kommunen generelt få indflydelse på omfanget af kommunale udgifter og opgaver, hvis området fredes, samt sikre kommunens ønsker mht. fremtiden for friluftsområdet på de kommunale arealer på næsset (faciliteter, aktiviteter, brug af Troldehuset og Naturskolen mv.).

Det skal understreges, at kommunen - hvis det besluttes ikke at tage imod invitationen til at blive medrejser af fredningsforslaget - stadig vil have mulighed for at få indflydelse på den eventuelle frednings reguleringer og bestemmelser. Dette bliver imidlertid i givet fald først på det tidspunkt, hvor Danmarks Naturfredningsforening selv har udarbejdet et fredningsforslag. Til den tid vil det alt andet lige generelt kunne blive mere vanskeligt at sikre kommunens interesser i sagen.

På baggrund af områdets store natur-, landskabsmæssige og rekreative værdi og dermed betydning for almenheden samt ud fra en interesse i at sikre kommunens en stor indflydelse på indholdet af det kommende fredningsforslag vurderer Teknik & Miljø, at Fredericia Kommune bør tage imod invitationen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningssagen bliver under alle omstændigheder rejst. Ved at være medrejser kan kommunen få medindflydelse på fredningsforslaget indhold. I modsat fald vil kommunens indflydelse på indholdet af den eventuelle fredning alene kunne være den, som kommunen kan opnå i dialogen med Fredningsnævnet, når Danmarks Naturfredningsforenings eget fredningsforslag foreligger.

Hvorvidt der kan opnås enighed med Danmarks Naturfredningsforening om et fredningsforslag, hvor kommunen er medrejser, vil vise sig senere i processen. Hvis ikke en sådan enighed kan opnås, vil Fredericia Kommune selvfølgelig i den sidste ende ikke kunne være medrejser af fredningssagen. 

Punkterne 1 og 3 anbefales af et flertal bestående af A, O og Ø, og at Christian Bro og Inger Nielsen udpeges som politiske repræsentanter til deltagelse i den videre proces.

Et mindretal bestående af V stemte imod.

For alle offentlige vandløb i Danmark skal der foreligge et af det/de pågældende byråd vedtaget regulativ, som har til formål at fastlægge bestemmelser om vandløbets betegnelse samt skikkelse eller vandføringsevne, vedligeholdelse, retten til sejlads mv. Et vandløbsregulativ skal tillige bl.a. indeholde oplysning om målsætningen for vandløbet.

Efter politiske beslutninger herom er en revision af regulativerne for de offentlige vandløb i Fredericia Kommune under forberedelse. Revisionen skal ske efter færdiggørelsen af en igangværende politisk principvedtaget tilpasning af klassificeringen af vandløbene i kommunen, der opdeler disse i henholdsvis offentlige vandløb, hvor kommunen har ansvaret for vedligeholdelsen, og private vandløb, hvor lodsejerne har ansvaret.

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til ”Plan for revision af vandløbsregulativer i Fredericia Kommune”, som indeholder en række overordnende principper og retningslinjer for den forestående regulativrevision. Teknik & Miljø anbefaler, at planen lægges til grund for det forestående arbejde med regulativrevisionen, herunder at der udarbejdes nye regulativer for alle de offentlige vandløb i kommunen.

Sagsbeskrivelse:

Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, idet der skal tages hensyn til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Som vandløbsmyndighed skal kommunerne ifølge vandløbsloven udarbejde regulativer for de vandløb, der er klassificeret som offentlige vandløb. Kommunerne er endvidere forpligtiget til at vurdere, om regulativerne skal revideres efter reglerne i bekendtgørelse nr.  919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Vandløbsregulativerne skal ifølge vandløbsloven og bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb indeholde bestemmelser om bl.a. vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande, vedligeholdelse, retten til sejlads, restaureringsforanstaltninger, beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb m.m. Et vandløbsregulativ skal tillige indeholde oplysning om målsætningen for vandløbet og om de ved og i vandløbet beliggende anlæg (bilag 4). Ved de offentlige vandløb er det kommunen, der skal står for vandløbsvedligeholdelsen. Omfanget af kommunens vedligeholdelse er beskrevet i vandløbsregulativerne.

Vandløbsregulativerne kan på den baggrund betragtes som en ”serviceaftale”/forventnings-afstemning mellem kommunen og bredejerne, der beskriver de rettigheder og pligter, som hver part har i de forskellige offentlige vandløb.

De 20 regulativer, der er gældende i dag for vandløbene i Fredericia Kommune, er fra perioden 1998-2001. De er udarbejdet af Fredericia Kommune, den daværende Børkop Kommune og det daværende Vejle Amt. Det fremgår af alle 20 regulativer, at de skal revideres efter 10 år. Da alle regulativerne således principielt er forældede, og da de samtidig på flere områder indholdsmæssigt er forældede og ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, er der et stort behov for at revidere alle regulativerne. Dette understreges yderligere af, at der er sket meget på vandløbsområdet de senere år, herunder opgaven med udmøntning af statens vandplaner,

Det skal bemærkes, at Fredericia Kommune ikke er alene om at være i gang med en revision af vandløbsregulativerne. Hovedparten af landets kommuner er således i gang med eller overvejer processen med regulativrevisionerne af samme årsager som Fredericia Kommune.

Den igangværende revision af vandløbsregulativerne i Fredericia Kommune er inddelt i to dele:

Del 1. Klassificering af vandløb

Den fremtidige administrative status for vandløbene i Fredericia Kommune er beskrevet i en plan herfor, som Miljø- og Teknikudvalget vedtog den 22. september 2015. Heri er det beskrevet, hvilke vandløb der fremover skal være klassificeret som offentlige vandløb, og hvilke offentlige vandløb der fremover skal være klassificeret som private.

Offentlige vandløb er vandløb, som efter byrådets beslutning er optages som offentlige. Følgende kategorier af vandløb bør være klassificeret som et offentligt vandløb:

• Målsatte vandløb med høj og god økologisk tilstand, jf. vandområdeplanen.

• Vandløb med vandløbsnære arealer i naturklasse l eller II, som typisk er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven som mose, eng, overdrev eller kær.

• Vandløb, der modtager betydelige mængder (mere end 25 %) spildevand fra offentlige veje og byområder.

• Vandløb med et større oplandsareal eller vandløb, som gennemløber intensivt dyrkede landbrugsområder med mange interessenter, som er afhængige af vandløbet til afledning af drænvand mv.

Ofte vil vandløb falde ind under mere end én af disse kategorier.

Offentlige vandløb skal være omfattet af et vandløbsregulativ. Fredericia Kommune er i dag ansvarlig for vedligeholdelsen af de nuværende offentlige vandløb.

Alle de resterende vandløb er klassificeret som private vandløb. De private vandløb skal ikke være omfattet af et vandløbsregulativ. Ansvaret for vedligeholdelsen af private vandløb påhviler lodsejerne. Dog forestår Fredericia Kommune i dag vedligeholdelsen i enkelte private vandløb, der modtager betydelige mængder spildevand fra offentlige veje og byområder.

Alle vandløb ejes af bredejerne – uanset klassificeringen. Kommunens vandløbsmyndighed er myndighed for alle vandløb - både offentlige og private.

Ifølge den af Miljø- og Teknikudvalget vedtagne plan for den fremtidige administrative status for vandløbene i Fredericia Kommune skal der forud for udarbejdelsen af nye vandløbsregulativer foretages:

• En nedklassificering af 11 offentlige vandløb (i alt 13 km) til private vandløb

• En opklassificering af 7 private vandløb (i alt 14,6 km) til offentlige vandløb

Formålet med omklassificeringerne er at sikre ensartethed i klassificeringen, således at alle vandløb med offentlig interesse er klassificeret som offentlige vandløb, mens vandløb uden offentlig interesse er klassificeret som private vandløb.

Nedklassificeringen af de 11 offentlige vandløb til private vandløb er sket ved byrådsbeslutning herom i december 2016. Forud var der tre behandlinger af sagen i Miljø- og Teknikudvalget i 2015-2016.

Arbejdet med opklassificeringen af de 7 private vandløb til offentlige vandløb påbegyndes nu, jf. anden sag på dagsordenen, således at den kan være gennemført, før de pågældende vandløbsregulativer skal udarbejdes. Den endelige beslutning om opklassificering træffes af byrådet.

Når omklassificeringen er færdiggjort, vil der være ca. 57 km offentlige vandløb i Fredericia Kommune imod tidligere 55 km.

Del 2. Udarbejdelse af nye vandløbsregulativer ud fra den fremadrettede vandløbsklassificering

Formålet med revisionen af regulativerne er – på et opdateret datagrundlag – at erstatte de nuværende og utidssvarende vandløbsregulativer med et nyt administrationsgrundlag for sagsbehandling og vandløbsvedligeholdelse, som er ensartet og overskueligt for både bredejere og kommune.

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til en plan for den forestående revision/udarbejdelse af nye vandløbsregulativer for de offentlige vandløb (bilag 1). Heri fastlægges det, i hvilken rækkefølge vandløbsregulativerne udarbejdes, og rammerne og de overordnede principper for regulativrevisionen beskrives.

Formålet med planen er at sikre overblik over arbejdets omfang og sigte samt over de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med revisionen.

Planens formål er desuden:

-  At medvirke til at sikre en forventningsafstemning i forhold til interessenterne for revisionen af regulativerne

-  At afklare overordnet, hvilke økonomiske ressourcer der fremover skal afsættes til vedligeholdelse af vandløbene

-  At fastlægge en tidsplan for regulativrevisionen, herunder for i hvilken rækkefølge vandløbenes regulativer revideres

-  At fastlægge rammerne for øvrige krav til myndighedsopgaver som f.eks. tilsyn, kontrol og opmåling mv.

Planen indeholder følgende overordnede principper:

-  Der udarbejdes nye vandløbsregulativer, der både tilgodeser afvanding og miljø. Ifølge vandløbslovens formålsparagraf skal afvanding sikres samtidig med, at gennemførelse af foranstaltninger sker under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i statens vandområdeplaner.

-  Regulativtypen ”teoretisk skikkelse” videreføres og udbredes for alle offentlige vandløb i Fredericia Kommune. Hovedparten af vandløbene i Fredericia Kommune har regulativtypen ”teoretisk skikkelse”. Det betyder, at der er plads til fysisk variation i vandløbene under forudsætning af, at afvandingsniveauet opretholdes, hvilket er i tråd med vandløbslovens formålsparagraf. Landets kommuner har en velfungerende praksis for brug af denne regulativtype.

-  Den nuværende økonomiske ramme for vandløbsvedligeholdelse videreføres. Der foreslås, at der udarbejdes et regulativ for hvert kommunalt vandløb, og at de nye regulativer tager udgangspunkt i det eksisterende vedligeholdelsesomfang.

-  Der arbejdes med differentieret vedligeholdelse af de enkelte vandløbsstrækninger alt efter afvandingsbehovet. Ud fra erfaringer med den eksisterende grødeskæringspraksis vil der blive arbejdet med, hvordan og hvornår grødeskæringerne udføres, så den største effekt opnås.

-  Lodsejerne får mulighed for at komme med input til udkastet til vandløbsregulativet, inden det sendes i egentlig høring. Da vandløbsregulativerne som nævnt kan betragtes som en ”serviceaftale”/forventningsafstemning mellem lodsejere og kommunen, er det centralt at inddrage lodsejerne tidligt i processen.

-  Der benyttes informationsløsninger, der gør adgangen til oplysninger om bestemmelser og aktiviteter i et specifikt vandløb let tilgængelige. I de nye vandløbsregulativer skal det være klart for lodsejere og andre interessenter, hvilke rettigheder og pligter de har. De nye vandløbsregulativer skal være digitale og brugervenlge. Det skal være nemt for lodsejerne at finde oplysninger om, hvad der gælder på deres konkrete vandløbsstrækning.

Det er vigtigt, at de endelige regulativer i så høj grad som muligt tilgodeser alle legitime interesser. Derfor har der i forbindelse med udarbejdelse af planen været dialog med interessenter i form af berørte lodsejere samt relevante foreninger og organisationer, f.eks. landbruget, sportsfiskere og naturfredningsforening m.fl. Et udkast til ”Plan for revision af vandløbsregulativer i Fredericia Kommune” har således været forelagt interesseorganisationer på et dialogmøde den 31. oktober 2017, hvor det blev positivt modtaget. Indkomne kommentarer er efterfølgende indarbejdet i det forslag, der nu foreligger.

Det er en politisk beslutning, hvorvidt alle de eksisterende vandløbsregulativer skal tages op til revision. Regulativerne kan til enhver tid tages op til revision, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne. Derudover skal der udarbejdes regulativer for alle vandløb, som opklassificeres fra private til offentlige vandløb.

Ved revision af regulativerne skal der tages udgangspunkt i de eksisterende regulativer, og de oprindeligt fastsatte afvandingsmæssige forhold må som hovedregel ikke forringes. Det er kommunens opgave som vandløbsmyndighed at sikre, at vandløbene kan bruges til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der fastsat i henhold til statens vandområdeplaner, miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven.

Processen fra beslutningen om at igangsætte planarbejdet og til det enkelte vandløbsregulativ udarbejdes, fremgår af side 34 i planen, se bilag 3.

Det forventes, at arbejdet med revision af alle kommunens vandløbsregulativer vil tage mindst 4 år. Det er planen at påbegynde revisionen af de første vandløbsregulativer (vandløbsopland til Kolding Fjord) i foråret 2018, se side 33-34 og bilag 2.

Teknik & Miljø vurderer i lyset af de nuværende vandløbsregulativers karakter og mangler, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde nye regulativer for alle de offentlige vandløb i kommunen, og at dette sker ud fra de i ”Forslag til plan for revision af vandløbsregulativer i Fredericia Kommune” angivne principper. Dette vil give mulighed for, at vandløbene på sigt kan opfylde miljømålene under hensyntagen til afvandingsinteresserne. Samtidig vil det harmonisere serviceniveauet for vandløbsvedligeholdelsen.

Et flertal bestående af A, O og Ø tiltrådte indstillingen, idet der i vandløbsregulativerne skal tages højde for forventede klimaforandringer.

V stemte imod det fremlagte planforslag på grund af op- og nedklassificeringen af vandløb, men kan generelt støtte, at der udarbejdes nye vandløbsregulativer for de offentlige vandløb.

Da Naturpark Lillebælt nu er en realitet vil Teknik & Miljø orientere Miljø- og Teknikudvalget kort om indhold og status på mødet.

Status er at hhv. Middelfart, Kolding og Fredericia kommuner arbejder på en konstruktiv organisering af arbejdet; herunder realisering af projekter jf. naturparkplanen (se bilag).

Der arbejdes desuden på en fælles indvielse af Naturpark Lillebælt den 23/2-2018.

Teknik & Miljø vil foreligge en beslutningssag i foråret vedrørende aktuelle projekter; herunder projekt om ”støttepunkter/naturrum”, som der er opnået tilskud til jf. pressemeddelelsen (link) og afklaring på den reelle afgrænsning af naturparken mm.

ingen

Taget til efterretning.

Præsentation af Teknik & Miljøs opgaveportefølje.

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljøs opgaveportefølje præsenteres overordnet for udvalget på mødet. Opgaverne består af myndighedsopgaver, driftsopgaver og anlægsopgaver.

Ingen.

De gennemgåede dele af Teknik & Miljøs opgaveportefølje blev taget til efterretning. Resten af orienteringen blev udsat til næste møde.

Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden

Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmer

Orientering fra administrationen

Ingen.

Orientering foretaget.