Demokrati- og Borgerudvalget - 02-05-2018

Referat
Dato:
Onsdag, 2 maj, 2018 - 16:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Godkendt.

Punkt 2 Fredericias sundhedsprofil 2017 og WHO Healthy Cities Network

Sagsresumé

Sundhedsudvalget ønsker at sætte fokus på sundhed på tværs af udvalg. I forbindelse med offentliggørelsen af Fredericia Kommunes resultater fra den nationale sundhedsprofilundersøgelse ”Hvordan har du det?”, vil Demokrati- og Borgerudvalget blive præsenteret for resultaterne herfra og Fredericia som WHO Healthy City.

 

Strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen deltager under dette punkt.

 

Sagsbeskrivelse:

Den 7. marts 2018 blev Fredericia Kommunes resultater fra den tredje nationale sundhedsprofilundersøgelse ”Hvordan har du det?” offentliggjort. Undersøgelsen har til formål at kortlægge borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsvaner. Sundhedsprofilen 2017 giver således vigtig viden om fredericianernes nuværende sundhedstilstand og den adfærd, som påvirker deres fysiske såvel som mentale sundhed.

Sundhedsudvalget har valgt at prioritere følgende indsatsområder:

·  Mental sundhed og ensomhed

·  Rygning (med særligt fokus på børn og unge)

·  Fysisk (in)aktivitet, samt overvægt og kost

 

Sundhedsudvalget ønsker at arbejde med sundhed på tværs af alle udvalg, og har derfor besluttet, at alle udvalg bliver præsenteret for resultaterne fra sundhedsprofilen.

Derudover er Fredericia Kommune i 2018 blevet medlem af WHO Healthy City Network. Udvalget vil få en kort præsentation af netværket og Fredericia Kommune som WHO Healthy City.

 

Strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen deltager under dette punkt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksen- og Sundhedssekretariatet indstiller, at:

·  Demokrati- og Borgerudvalget drøfter, hvordan de fremadrettet kan være med til at arbejde med de udvalgte indsatsområder.

Bilag

Ingen

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Drøftet.

 

Udvalget vil bl.a. tage temaet med i forbindelse med deres kommende besøgsrunde til kommunens beboerforeninger.

Punkt 3 Orientering om bosætningstal samt bosætningsaktiviteter

Sagsresumé

 

Demokrati- og Borgerudvalget har ønsket en status på arbejdet med at tiltrække nye borgere til Fredericia Kommune, samt en status på de aktiviteter, som udvalget løbende har sat i gang.

 

Der vil være et oplæg om kommunens bosætningsaktiviteter på udvalgsmødet ved Charlotte Walkusch.

 

Sagsfremstilling:

 

Status på tilvæksten af borgere:

 

Fredericia Kommune voksede i 2017 med 458 borgere, så befolkningstallet fra januar 2018 er på 51.326. Fredericia Kommune har dermed fået den største befolkningstilvækst i de seneste år og har den største befolkningstilvækst i Trekantområdet på 0,9 procent.

 

Byrådets bosætningsstrategi har en målsætning på 350 flere borgere om året i 2020.

 

Sammensætning nye borgere:

 

 

I alt

Netto

Fødsel

501

51

Indvandring

424

155

Tilflytning

2.602

252

I alt

3.527

458

 

 

Én af hovedforklaringerne er, at Fredericia i højere grad har været i stand til at tiltrække borgere fra andre kommuner. Det er særligt fra nabokommunerne og fra København, Århus, Odense og Esbjerg, at Fredericia tiltrækker nye borgere. Det blev til 2602 tilflytninger i 2017, hvilket giver en samlet nettotilflytning på 252 personer. Til sammenligning var der i 2013 nettofraflytning på 190 borgere.

 

 

Tilflytning fra udlandet 2017:

EU

180

Øvrige*

108

Norden

85

Syrien

35

Amerika

16

I alt

424

 

* 35 forskellige lande med under 10 tilflyttere

 

Tilflyttere fra andre kommuner:

 

Vejle

365

Middelfart

279

Odense

244

Kolding

234

Aarhus

161

København

128

Esbjerg

74

Vejen

62

Haderslev

62

Aabenraa

60

Horsens

59

Hedensted

56

Assens

54

Aalborg

44

Sønderborg

38

Herning

35

Skanderborg

30

 

Bruttotal for 2017

 

 

En anden forklaring er, at fødselstallet også er positivt, og med 501 fødsler i kommunen giver det en nettotilvækst på 51 nye fredericianere. I forhold til tidligere år udgør indvandring en mindre andel af befolkningstilvæksten, og størstedelen af indvandrerne kommer fra andre europæiske lande.

 

Fredericia by har været med til at drive befolkningsvæksten. I 2017 er der kommet 576 flere beboere inden for byskiltene, så der nu er 41.169 indbyggere. Dermed er væksten mere end dobbelt så høj i forhold til året før.

 

En vigtigt faktor bag de flotte tal er et bredt og attraktivt udbud af boliger. Frederikshuset i Kanalbyen havde ved årsskiftet 54 beboere, hvoraf hele 28 tilflyttere kommer fra andre kommuner. De nye byggerier tiltrækker også borgere, der allerede bor i kommunen, som derved giver plads til tilflyttere fra andre kommuner – f.eks. til børnefamilier i Fredericias parcelhuskvarterer.

 

Status på aktiviteterne:

 

Fredericia Kommune tilbyder en generelt tilflytterservice, hvor borgere og virksomheder kan få rådgivning og vejledning ift. at flytte til Fredericia Kommune.

 

Derudover er der en række aktiviteter, der skal understøtte Fredericia Byråds bosætningsstrategi, herunder:

 

  • Tilflytterservice/tilflytterkonsulent
  • Velkomstbrev og tilflytterkasser til nye borgere
  • Tilflytterarrangementer – byvandringer og arrangementer målrettet virksomheder
  • Målrettet indsats for virksomheder
  • Expat aktiviteter og netværk
  • Pendler-pakker
  • Studerende
  • Samarbejde med Politiskolen og forsvaret om tilflytterindsats
  • Markedsføring generelt
  • Markedsføringssamarbejde med Kanalbyen
  • www.flyttilfredericia.dk
  • www.livinginfredericia.dk
  • Tilflytternetværk i Trekantområdet
  • Markedsføringssamarbejde med landsbyerne

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Taget til efterretning.

Punkt 4 Inspirationsoplæg v/ Gerda Jørgensen

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

Gerda Jørgensen, byrådsmedlem i Vejle og formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati (et stående udvalg) kommer og holder oplæg kl. 17.00 med efterfølgende dialog.

 

Kommissoriet for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati vedlægges til orientering samt Politik for udvikling af lokalområder og landdistrikter 2018-2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Drøftet og taget til efterretning.

Punkt 5 Drøftelse om Folkemødet 2018

Sagsresumé

 

Demokrati- og Borgerudvalget skal drøfte deres deltagelse og aktiviteter på Folkemødet 2018.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Lise Nielson vil orientere om deltagelse i:

 

1)  Borgernes rolle i samskabelsen (lørdag d. 16. juni kl. 9-10 på Folkemødet i Samskabelsesarenaen).

 

og udvalget skal drøfte planlægning samt nærmere indhold i:

 

2)  Event/åbent udvalgsmøde i KL’s telt.

 

 

Der gives endvidere diverse praktiske informationer til udvalget i relation til transport og indlogering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget,

 

1)  Drøfter og beslutter afvikling samt indhold i udvalgets event/åbne udvalgsmøde

 

2)  Tager orienteringerne til efterretning.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Udvalget besluttede at der afholdes en event i KL’s telt lørdag den 16/6-2018 kl. 10.30-11.15 sammen med Haderslev og Middelfart Kommuner omkring bæredygtige lokalsamfund og fremtidens nærdemokrati.

Punkt 6 Status på planlægning af byrådets borgerdialogmøde den 14. maj 2018

Sagsresumé

 

Demokrati- og Borgerudvalget er ansvarlige for afviklingen af to årlige byrådsmøder; byrådets borgerdialogmøder.

 

Det næste borgerdialogmøde afvikles den 14. maj kl. 17-19.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Demokrati- og Borgerudvalget drøftede på seneste udvalgsmøde, at fokus til det kommende borgerdialogmøde skal være:

 

-  Den gode og tillidsfulde samtale og dialog mellem politikere og borgere.

-  Styrke tilliden til det politiske niveau.

-  De lokale ildsjæle – inspiration fra borgere og foreninger.

-  Styrkelse af demokratiet – både det store og det lokale demokrati. Hvordan sikrer vi indflydelse på de politiske dagsordner?

-  Udvikling af metoder til borgerdialog.

 

Der foreslås følgende program til borgerdialogmødet:

 

17.00  Velkomst ved Christian Jørgensen, formand for Demokrati- og Borgerudvalget

 

17.10 Workshops starter – der afvikles fire workshops:

 

  17.10-17.25

  17.30-17.45

  17.50-18.05

  18.10-18.25

 

18.30 Opsamling

 

18.45  Networking og sandwich

 

Workshops:

Efter velkomsten foreslås det, at der afvikles fire workshops, hvor hver af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer for Demokrati- og Borgerudvalget faciliterer en workshop med fx følgende overskrifter:

 

1)  Bliv hørt!

2)  Demokrati/lokaldemokrati.

3)  Ildsjæle.

4)  Borgerdialog/tillid.

 

Alle deltagerne bruger 15 minutter på hver workshop, hvorefter der skiftes til næste. Formålet er, at deltagerne kommer rundt til alle fire workshops.

 

Markedsføring:

Forslag til lokationer medtages på mødet.

 

Der udarbejdes en invitation (forslag medbringes på mødet).

Annoncering i lokale medier, Facebook samt kommunens hjemmeside.

Partiforeningerne inviteres.

 

Efterfølgende skal borgerdialogmødet evalueres med henblik på at arbejde videre med de bedste ideer og input til styrkelse og udvikling af dialogen mellem borgerne og byrådet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Demokrati- og Borgerudvalget:

 

1)  Drøfter og godkender programmet.

 

2)  Beslutter lokationen.

 

3)  Drøfter og beslutter form og indhold i relation til de fire workshops.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Udvalget drøftede og godkendte programmet samt form og indhold på i alt 3 workshops.

 

Udvalget udskød beslutningen om lokation.

Punkt 7 Eventuelt

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

 

 

Landsbyerne:

 

-  Opfølgning på borgermødet i Vejlby.

 

-  Opfølgning på Karsten Byrgesens forslag.

 

-  Orientering om planlægning af besøgsrunde hos beboerforeningerne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 02-05-2018

Taget til efterretning.