Citronsommerfugl
Slå adgang med tegn til/fra

Biodiversitet i Fredericia

Vær med til at gøre Fredericia mere vild

Fredericia Kommune arbejder for mere biodiversitet. Men vi kan ikke gøre det selv, så hjælp os med at få flere bier, sommerfugle og andre vilde arter i Fredericia.  

Har du et projekt, der hjælper naturen, så kontakt os gerne, hvis du har brug for gode råd eller ideer.

Jo flere der deltager, jo mere natur kan vi skabe sammen

  • Har din virksomhed et vildt område?
  • Har du givet plads til natur i din have?
  • Er din grundejerforening eller institution "vilde"?
  • Hvem kan få naboen med på idéen?

 

Søg om tilskud til dit projekt her: 

Landsbypuljen
Naturstyrelsens tilskudsordninger
 

Bliv inspireret til hvad du selv kan gøre

For at gøre det lettere at finde ud af, hvad du selv kan gøre for at skabe mere vild natur i din have, har vi lavet en guide til "Vilde haver". Den kan både bruges af dig, som vil lade naturen komme langsomt og til dig, der gerne ser hurtige resultater.

Guiden kan også bruges af virksomheder, grundejerforeninger og andre, som ejer et stykke jord.   

 

 

Bilag

Hvor vild er du?

Hvor mange points scorer din have på biodiversitet?

Din have er sandsynligvis allerede levested for masser af dyr og planter. Men hvis du hjælper den lidt på vej, er der plads til endnu flere – og måske nogle nye arter.

Men før du går i gang med at forbedre biodiversiteten, er det jo godt at se, hvordan din haves score er som udgangspunkt.

Så tag nedenstående scorekort med ud i haven og giv din have en vurdering af, hvor naturvenlig den er ift. levesteder for forskellige arter. Scorekortet giver dig samtidig idéer til, hvad du kan gå i gang med at forbedre – hvis du vil bakke op, hjælpe naturen og fremme den biologiske mangfoldighed.

Hent scorekortet

Vurderingsværktøj

Hjælp de vilde bier

Bier i naturen er vigtige for at planter kan blive bestøvede og sætte frugter og bær. Men mange bier er truede og i tilbagegang. Læs her hvordan du kan hjælpe bierne.

Blåhatjordbi
Blåhatjordbien er afhængig af, at der findes blåhat i naturen, idet den kun henter pollen fra denne plante.
Foto: Maria Gram
 ​​​
​Vilde bier i Danmark
Vidste du, at der findes cirka 292 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien er kun én af dem, og så findes der humlebierne, dem er der 29 forskellige arter af.

Resten, cirka 262, er vilde bier.
Til forskel fra honningbien og humlebien lever de andre bier som enlige bier. Det vil sige, at hver hun lægger sine egne æg. De laver heller ikke honning, men samler hovedsageligt pollen fra blomster. 
 

Bladskærerbi
Bladskærerbien er en art, som anlægger reder i hule plantestængler. Arten er en vigtig bestøver i vores afgrøder.

Hvor bygger de reder?

Nogle bygger reder i jorden, andre placerer dem i hulrum og eksisterende revner i murværk, i hule plantestængler eller i billegange i dødt træ. Hunnen placerer æg og pollen i lange rækker. Man kan godt sige, at de etablerer en form for ”rækkehus”

Sådan kan du hjælpe

Hvis du er jordejer eller blot ejer en have, så kan du gøre en hel del for at hjælpe de vilde bier.

  • Byg redekasser
  • Lad døde træer og træstubbe stå
  • Undlad at sprøjte og bruge frø, som er behandlet med sprøjtemidler
  • Sørg for bi venlige blomster - og tilgængelige blomster i hele sæsonen
  • Sørg for uforstyrrede steder i haven - lav gerne små ophøjede grusbede uden beplantning
  • Sørg for adgang til drikkevand, især under tørke

Læs mere om vilde bier og hvordan du kan hjælpe dem hos foreningen Vilde Bier i Danmark 

Bilag

Lær at slå med le

Vær med i "Elbodalens lelaug" i Fredericia. Har du lyst til at deltage i en sjov og sund aktivitet og samtidig pleje naturen, så er leslåning noget for dig.

Med en le kan man hjælpe orkidéer og sommerfugle, som ellers fortrænges af krat og buskads. Man kan med fordel bruge en le i egen have, hvor den er meget praktisk til at pleje små bede og græsplæne.

Kontakt os gerne, hvis du vil lære at slå med le.

 

Bilag

Bliv artsambassadør

Del din glæde ved din yndlingsart med andre i Arternes Fredericia

Er der en vild art - plante eller dyr hjemmehørende i Fredericia Kommune, som du har en særlig interesse i?

Eller holder du bare af den nære naturs mangfoldighed?

 

Så kunne det være en idé at blive artsambassadør i Arternes Fredericia - og være med til at give den nære natur en stærkere stemme. Investeringen er din tid og naturglæden.

 

Du bestemmer helt selv, hvordan du promoverer din yndlingsart.

Har du endnu ikke bestemt din yndlingsart, så bliver du forhåbentlig inspireret på en af vores kommende natur-ture.

Ambassadørerne mødes jævnligt for at planlægge ture ud i naturen eller indsatser for at hjælpe naturen.

Arterens Fredericia

Interesseret, tøv ikke med at kontakte Anne Mette Storgaard Mikkelsen på tlf:25793192 eller mail: a.mette.sm@gmail.com

Se også FB Arternes Fredericia

Relevante videoer om vilde haver

En guide til mere vild natur i haven og grønne områder

Den tilbagelænede haveejer - til dig, som tænker, at naturen nok skal komme af sig selv. Få tips og tricks hertil.

Brug hjemmehørende arter i din have - se hvilke du kan vælge - til den nysgerrige haveejer.

Sådan kan du etablere et vildt bed - til den "Vilde haveejer" 

Sådan hjælper du humlebier i haven

Sådan høster du frø

Det gør Fredericia Kommune

I Fredericia arbejder vi på mange fronter med at bevare og skabe mere biodiversitet.

Det sker på vores egne arealer -  vores naturarealer, skove, grønne områder i byen, vejkanter. Vi formidler om biodiversitet - det sker typisk når vi afholder guidede ture, er ude at undervise på skoler og i daginstitutioner, ved offentlige arrangementer eller på sociale medier.

Vi registrerer og kortlægger beskyttet natur og sjældne arter. Vi samarbejder med private lodsejere om pleje af særligt værdifuld natur.

Læs mere om

  • Fredericias særlige naturområder i vores Naturkvalitetsplan og Naturplan fra 2005 inkl. kortbilag
  • vores indsatser for mere skovnatur i de kommunale skove: "Forvaltningsplan for skovene"
  • "Mere natur i vejkanter, grøfter og grønne områder"
  • sommerfugleskoven
  • vores samlede indsatsplan for biodiversitet

Bilag