Du skal søge om tilladelse ved Fredericia Kommune, hvis du ønsker at bruge vejareal, stier, fortove og rabatter, uanset om det er en offentlig vej eller en privat fællesvej.
Reglerne gælder, hvis du vil opstille containere eller stillads, holde en vejfest, oplagre materialer osv.
Hvis du opnår tilladelsen skal du selv sørge for at sætte skilte op i overensstemmelse med den godkendte afmærkningsplan. Skiltene kan lejes ved skiltefirmaer.
Nogle ansøgninger skal godkendes ved politiet. Vær ved ansøgning opmærksom på at politiet har sagsbehandlingstid op til 15 arbejdsdage.
Vilkår
Hvis du får tilladelse til at opstille en container eller et stillads, er der nogle vigtige generelle og særlige vilkår.
De generelle vilkår er:
- at du skal sørge for, at arbejdsområdet er efterladt rengjort og i samme stand som inden brug.
- at du selv skal stille skilte op, så de står i overensstemmelse med afmærkningsplanen.
- at du sørger for at have en kopi af tilladelsen på stedet
- at hvis placeringen af materialer og udstyr gør skade på vejen eller andres genstande, så er du ansvarlig for at udbedre skaderne uden udgifter for kommunen
- at en container ikke må spærre for vejadgange eller indkørsler og må ikke stå på fortovet.
- at firma og telefonnummer tydeligt skal fremgå på containeren.
- at stilladset er opstillet efter gældende regler for opstilling af stillads.
Der kan være andre særlige vilkår for hver enkelt tilladelse, som du skal overholde, men det vil fremgå af tilladelsen. Du søger under "Selvbetjening".