Billede af yoga på Østre Strand
Slå adgang med tegn til/fra

Foreningsdrift

Her kan du læse om udvikling, kurser og drift for folkeoplysende foreninger i Fredericia

Det skal være nemt at være forening i Fredericia! Derfor vil Kultur og Idræt gerne hjælpe med udvikling, kurser, uddannelse og drift af jeres forening.

 

Hvad er en folkeoplysende forening?

At være en frivillig folkeoplysende forening handler om, at foreningen tager udgangspunkt i aktiviteten og fællesskabet omkring aktiviteten. Formålet er at styrke medlemmernes lyst til at tage ansvar for deres eget liv og deltage aktivt i samfundet omkring dem. Foreningens ledere og instruktører er frivillige og ikke lønnede som i aftenskolerne.

En frivillig folkeoplysende forening skal være demokratisk opbygget og styret af sine medlemmer.

Det vil sige, at alle medlemmer har stemmeret, og at medlemmerne vælger bestyrelsen. Foreningens øverste ledelse er således generalforsamlingen, mens bestyrelsen i foreningen har ansvaret for den daglige ledelse.

Folkeoplysende foreninger har bl.a. mulighed for at låne kommunale faciliteter og lokaler, og foreningerne kan søge en række tilskud og puljer til forskellige formål.

Læs mere om lån af faciliteter og lokaler her

Læs mere om tilskud og puljer her

Læs mere om hvordan jeg starter en folkeoplysende forening her

Foreningsudvikling

Fredericia Kommune vil støtte lokale foreninger med udvikling, så vi sammen kan skabe mere aktivitet for endnu flere fredericianere. Derfor har foreninger mulighed for at få hjælp til foreningsudvikling, herunder:

  • Foreningsledelse
  • Organisering
  • Projekter
  • Frivillige
  • Og meget mere

Kontakt gerne en af konsulenterne, hvis i gerne vil udvikle jeres forening.

Kurser og Uddannelser

Ny viden og inspiration giver motivation til trænere og ledere og bedre oplevelser for medlemmerne. Derfor er det vigtigt løbende at dygtiggøre sig. I Kultur og Idræt vil vi gerne understøtte dette mest muligt. Kurser og workshops udbydes i forskellig regi: de mere specifikke kurser udbydes ofte af en interesseorganisation indenfor et afgrænset felt, mens mere generelle kurser udbydes lokalt – ofte med Kultur & Idræt, Fredericia Idrætsråd, Fredericia Eliteidræt eller Folkeoplysningsrådet som afsendere.

Konkret byder 2023 på følgende lokale kurser:

24. april: Klar til flere frivillige - Fredericia Idrætsråd & Folkeoplysningsrådet

30. maj: Rekruttering af frivillige - Fredericia Idrætsråd & Folkeoplysningsrådet

27. september: Unges frivillige engagement - Fredericia Idrætsråd & Folkeoplysningsrådet

2. november: Motivering og anerkendelse af frivillige - Fredericia Idrætsråd & Folkeoplysningsrådet

Kultur & Idræt har desuden lavet en kommuneaftale med SJ Hjælp. SJ Hjælp holder forskellige kurser i Conventus (fx kasserer kursus), som er et forenings administrationsprogram.

Link til kurser i Conventus for foreninger i Fredericia

Klipning af sportsgræs

Græsarealer til idræt klippes efter en klippeplan af Vej og Park i Fredericia Kommune. Denne plan udarbejdes for et år ad gangen – den aktuelle plan ses herunder.

PDF ikon klippeplan_til_klubber_2023.pdf

Er der brug for yderligere information eller giver det anledning til spørgsmål - kontakt da Vej og Park.

Græsklipning: Søren Andreasen - Tlf.: 22 21 83 81

Opstregning: Kim Petersen - Tlf.: 20 94 63 32

Vej og Park: Thomas Holm - Mail: thomas.holm@fredericia.dk eller Tlf.: 20 71 70 24

Forårsklargøring af tennisbaner

Klargøringen består af:

  • Udskiftning, planering og tromling af tennisgrus
  • Opretning af lines, udskiftning af defekte lines
  • Åbning/tjek af vandingsanlæg

Har I som forening i den forbindelse brug for at kontakte Vej & Park - Drift kan I kontakte Rene Jørgensen direkte på 41 99 48 41

Årshjul

For at gøre foreningsarbejdet lettere, har vi samlet en række relevante informationer for foreninger, og hvad der er vigtigt at huske i løbet af året.

Bilag

Information om markedsføring

På dette link kan du finde mere information omkring markedsføring - herunder pyloner og infoskærme

Link til markedsføring