billede af bil der kører gennem oversvømmet vej ved krydset
Slå adgang med tegn til/fra

Klimatilpasning

Du er selv ansvarlig for at beskytte din ejendom mod oversvømmelser både fra havet (stormflod), skybrud og højtstående grundvand.

Klimaforandringer gør, at der kommer mere ekstreme regnhændelser og stormflode i fremtiden, hvilket i nogle områder vil øge risikoen for oversvømmelser.

Du kan finde information om, hvad du selv kan gøre for at beskytte din ejendom ved at følge dette link: https://www.klimatilpasning.dk/borger/. Her kan du også finde information om, hvad du skal gøre, når skaden er sket.

I Fredericia Kommunens Klimatilpasningsplan 2022 kan du læse om, hvad kommunen gør for at begrænse skader, værditab og menneskelige omkostninger mest muligt i forbindelse med oversvømmelser.

Forebyggelse af oversvømmelser og skader på egen matrikel

På Fredericia Spildevand og Energis hjemmeside, kan du finde gode råd om forebyggelse af skader på grund af oversvømmelser. Find folderen 'Gode råd før, under og efter en oversvømmelse' her: https://www.frse.dk/kunder/gode-raad-og-viden-om-kloaksystemet/

Under og efter oversvømmelsen

Gå ikke ud i oversvømmede arealer

Under en oversvømmelse kan kloakdæksler skubbes af, så der er adgang direkte ned i kloakken. Kloakrørene er så store, at man kan falde ned i kloakken og i værste tilfælde drukne.

Undgå kontakt med vand fra oversvømmelser

Undgå så vidt muligt kontakt med overfladevand i forbindelse med en oversvømmelse, da vandet kan være forurenet med spildevand fra kloakken.

Ved kontakt med spildevand kan man blandt andet smittes med Weils sygdom (leptospirose). Det er en sygdom, der kan overføres fra rotter til mennesker. Smitten sker i reglen gennem vand via rottens urin og er afhængig af vandets temperatur. Hvis du får influenzalignende symptomer, skal du kontakte en læge og informere om, at du har været i berøring med overfladevand i forbindelse med en oversvømmelse.