Slå adgang med tegn til/fra

Privat vandforsyning

Her kan du læse om private boringer og brønde

I Fredericia Kommune er der ca. 70 ejendomme, som har deres egen vandforsyning. Der er også nogle enkelte markvandinger og industrielle vandforsyninger.

Alle 70 ejendomme ligger i dag inden for forsyningsområdet til et af de almene vandværker, og vil derfor kunne få vandforsyning herfra, hvis det bliver nødvendigt.

Drikkevandskvalitet

Det er et krav, at drikkevandet fra private boringer og brønde skal overholde de gældende krav til kvaliteten af drikkevand. Kvalitetskravene kan du se i Drikkevandsbekendtgørelsen. 
 
Vi har besluttet, at vandet i Fredericia Kommune som minimum skal kontrolleres hvert 5. år, hvilket Miljøstyrelsen også anbefaler. Analysen skal laves af et godkendt laboratorium. Det er ejendommens ejer, der selv skal bestille og betale for prøveudtagning og analyse. 

Det er et krav i loven, at der skal laves en såkaldt begrænset analyse, hvor der bliver kontrolleret for de vigtigste kvalitetsparametre, som f.eks. for vandets indhold af nitrat, jern, mangan og bakterier. Loven anbefaler også, at der bliver analyseret for rester af sprøjtemidler.
 

Hvordan ved man, hvornår der skal laves analyser?

Det er den enkelte ejer, der er ansvarlig for, at der bliver vandet i egen boring eller brønd bliver analyseret. I Fredericia Kommune har vi dog valgt at gøre ejere af private vandforsyningsanlæg opmærksom på, når det er på tide at få vandet analyseret. Vi vil derfor altid kontakte dig, når det er tid til, at få lavet analysen af vandet. 

Hvad, hvis vandkvaliteten ikke er i orden?

Hvis kravene til vandkvaliteten for et eller flere stoffer i en vandanalyse fra en pribvat boring eller brønd er overskredet, følger vi op ved:

  • at forsøge at finde årsagen til overskridelsen sammen med ejeren af boringen eller brønden.
  • at stille krav om, at der bliver lavet tiltag, så vandkvaliteten kan blive i orden igen. 
  • at give påbud om, at ejendommen skal tilsluttes vandværk, hvis det ikke er muligt, at vandet overholde kvalitetskravene. 
Hvad siger loven?